Her på fjernmos.dk kan du finde gode råd og vejledning til, hvordan du kan fjerne mos fra græsplænen, taget og fliserne og samtidig giver vi gode råd om, hvordan du kan mindske risikoen for, at mosset kommer igen.
Hos fjernmos.dk er vi ikke gartnere eller på anden måde uddannede havefolk, men helt almindeligere husejere, som på egen krop har prøvet kampen mod mosset. Vi har efterhånden høstet en del erfaring, som vi via denne hjemmeside gerne vil dele ud af.
Vi har ud fra egne erfaringer samt hjælp fra venner og bekendte samlet en række råd til at fjerne mos samt minimere chancen for at det opstår igen.
På disse sider kan du finde gode råd mod:
Mos i græsplænen
Mos på taget
Mos på fliser
Derfor opstår mos
Mos opstår typisk på skyggefulde og fugtige steder. Derfor ser du som oftest mosset på nordvendte tage, i skyggen af store træer, bygninger el.lign. Er der tale om mos på f.eks. fliser, tage eller murværk spiller materialets beskaffenhed også ind, da mos har lettere ved at sætte sig på ru overflader end på glatte.
Fjernelse af mos
Der er ikke altid nogen entydig løsning på et mosproblem og ofte må man igennem flere forskellige muligheder, for at finde lige netop den løsning, som passer til ens egen situation. Det er vigtigt altid at foretage arbejdet med at fjerne mos under hensyntagen til det materiale, som mosset sidder på, så man ikke beskadiger f.eks. tag og fliser når man rengør dem.
I nogle situationer kan mos være skadeligt. Men det er også vigtigt at præcisere, at mosset i langt de fleste tilfælde rent faktisk kun udgør et æstetisk problem. Så ofte er det slet ikke nødvendigt at gøre noget for at fjerne mosset.
Undgå at mosset kommer igen
Er beslutningen om at fjerne mosset taget, er det vigtigt efterfølgende også at gøre et stykke arbejde for at sikre, at mosset får så dårlige betingelser som muligt, for at vende tilbage igen, for ellers er abejdet spildt og man kan typisk starte forfra året efter.
For at mindske risikoen for at mosset kommer igen, må man først se på, hvorfor det i første omgang i det hele taget er opstået. Men i mange tilfælde, vil det dreje sig om, at lede vand væk og lukke sollys ind – det kan afhjælpe en del mosproblemer.
Vi håber, at du finder vores råd om fjernelse af mos nyttige. Hvis du selv skulle ligge inde med et godt råd, som du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til at benytte kommentarboksen herunder.
Tak for en god hjemmeside. Vi har selv store problemer med mos og har haft god gavn af jeres mange råd. Vi er ikke sluppet af med det hele, men det har hjulpet rigtig meget